Hvilken tilladelse til hvilket våben?

I Danmark afhænger papiret af våbentypen, ikke af om våbnet er nyt eller brugt. Der er tre slags papirer: våbentilladelsen til det enkelte våben, jagttegnet med anmeldelse til politiet og skytteforeningens våbenpåtegning. Her er overblikket, fra det strengeste til det frieste.

Kun i særlige tilfælde

Disse ting kræver en tilladelse, som kun gives til en snæver gruppe eller efter en konkret vurdering:

• Pistoler og revolvere: i praksis kun for aktive skytter fra 20 år med mindst 2 års aktivt medlemskab (§§ 19 og 20 i cirkulære om våben og ammunition m.v., våbencirkulæret). Tilladelsen gælder 2 år.
• Halvautomatiske rifler: én med centraltænding og to med randtænding på højst 5,6 mm for jagttegnsindehavere fra 20 år, kun til jagt og regulering (våbencirkulærets § 19 a).
• Haglgeværer under 55 cm: kun under ganske særlige omstændigheder, fra 20 år (våbencirkulærets § 19).
• Kulsyre-, gas-, alarm- og signalvåben: se Start-, alarm- og gaspistoler.
• Armbrøster og slangebøsser: armbrøster til aktive medlemmer af foreninger, der skyder med dem på en bane, slangebøsser kun i særlige tilfælde (våbencirkulærets §§ 4 og 5).
• Natsigter, termiske sigter og lasersigter til montering: kun i særlige tilfælde (våbencirkulærets § 8).
• Sværd, sabler, bajonetter og lignende med klinge over 12 cm, springknive, butterflyknive og kastevåben: tilladelse efter § 2 i lov om knive og blankvåben m.v. (knivloven).
• Elvåben, peberspray og slag- og stødvåben: kun undtagelsesvis (§ 18 i bekendtgørelse om våben og ammunition mv., våbenbekendtgørelsen, og våbencirkulærets § 12).

Våbentilladelse: pr. våben, fra Politiets Administrative Center

Efter § 2, stk. 1, i lov om våben og eksplosivstoffer m.v. (våbenloven) er det forbudt uden tilladelse at erhverve, besidde, bære eller anvende de ting, der står i lovens § 1, stk. 1. En våbentilladelse omfatter kun det våben, der står i den, og ansøgningen koster 1.085 kr. (våbenlovens § 6 b). Den gælder 5 år. Tilladelser til riflede jagtvåben til jægere gælder 10 år (våbenbekendtgørelsens § 49). Tilladelsen kommer fra Politiets Administrative Center, ikke fra din lokale politistation.

• Rifler og kombinationsvåben: tilladelse kan gives til jagttegnsindehavere og til medlemmer af skytte- og jagtforeninger, der kan bruge våbnet på foreningens bane (våbencirkulærets § 2). Jagttegnet er grundlaget for tilladelsen, det erstatter den ikke. Et kombinationsvåben med riflet løb følger efter vores læsning reglen for rifler.
• Små kalibre som .22: også de er skydevåben og kræver tilladelse. Kun indstikningspatroner på højst 4,5 mm er undtaget, ikke et våben med eget kammer.
• Replikaer af forladevåben: kræver tilladelse, modsat originaler fra før 1870 (våbencirkulærets § 2, stk. 3).
• Skydevåben med model- eller fremstillingsår senest 1890: våbensamlere kan få tilladelse uden begrænsning i antal, men uden ammunition (våbenbekendtgørelsens § 51 og våbencirkulærets § 13).
• Væsentlige dele: aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler (våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 2).
• Lyddæmpere: jagttegnsindehavere, der får tilladelse til et riflet våben til jagt, får samtidig tilladelse til lyddæmpere, der passer til det (våbencirkulærets § 7, stk. 2).
• Ammunition: tilladelsen skal angive, om den også giver adgang til ammunition (våbencirkulærets § 30). Krudt, fænghætter, projektiler og patronhylstre hører med (våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 3).

Vi har ikke fundet en grænse for antallet af repeterrifler i reglerne. Tilladelsen er dog altid en konkret vurdering, så spørg Politiets Administrative Center, hvis du har mange våben.

Jagttegn og anmeldelse

Jagttegnet udstedes af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Det kræver bopæl i Danmark, at du er fyldt 16 år, jagtprøven og politiets samtykke, og under 18 år forældrenes samtykke (§ 40 i lov om jagt og vildtforvaltning). Jagttegnsafgiften er 650 kr. pr. jagtår. Med jagttegn eller med våbenpåtegning på medlemsbeviset må du erhverve:

• Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, højst kaliber 12, højst 2 patroner, samt piber, baskyler og aftagelige magasiner til dem (våbenlovens § 2 a, stk. 1).
• Andre glatløbede haglgeværer på mindst 55 cm, fx halvautomatiske. Her taler loven kun om at erhverve og besidde (§ 2 a, stk. 2), og de regnes som særligt farlige våben ved opbevaring (våbenbekendtgørelsens § 24, stk. 9). Spørg Politiets Administrative Center, hvis du vil bruge et sådant våben.
• Luft- og fjedervåben med en kaliber over 4,5 mm (våbenbekendtgørelsens § 2, stk. 4).
• Haglpatroner med løse hagl på højst 4 mm, omladehætter og halvladte eller tomme hylstre. Blyhaglpatroner er ikke omfattet (våbenlovens § 2 a, stk. 1, nr. 3).

Du anmelder våbnet til politiet inden 8 dage fra erhvervelsen (våbenbekendtgørelsens § 52). Der er ingen grænse for antallet af haglgeværer på mindst 55 cm (våbenbekendtgørelsens § 51).

Uden tilladelse

• Luft- og fjedervåben på højst 4,5 mm, hardball- og paintballvåben (airsoft) og ammunition til dem: frit fra 18 år. Vi har ikke fundet en energigrænse, det er kaliberen, der tæller. Kulsyredrevne pistoler er ikke omfattet.
• Indstikningspatroner på højst 4,5 mm med tilhørende ammunition: frit fra 18 år (våbenlovens § 1, stk. 2, litra c).
• Forladevåben fremstillet før 1870 og bagladevåben fremstillet før 1870, som ikke kan bruge enhedspatroner (våbenbekendtgørelsens § 1). Det enkelte våben skal være fremstillet før 1870.
• Deaktiverede våben: gennemskåret på langs med attest fra politiet (våbenbekendtgørelsens §§ 57 og 58). Et våben, der er deaktiveret på anden måde eller i et andet land, er ikke automatisk frit. Våben deaktiveret på anden vis før 18. januar 2022 mister undtagelsen, når de overdrages (§ 57, stk. 5).
• Attrapvåben: kun omfattet, hvis de både ligner et skydevåben og kan ombygges til et (våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1). En replika i metal kan altså være et problem.
• Buer og pile: frit at købe. Bruger du dem på jagt, kræver det buejagtprøve og påtegning på jagttegnet.
• Knive: almindelige knive op til 12 cm og dolke og knive over 12 cm, der er udformet til jagt, fiskeri, arbejde, husholdning eller sport (knivlovens § 2, stk. 2 og 3). Knive må ikke bæres på offentligt tilgængelige steder uden et anerkendelsesværdigt formål (knivlovens § 1).
• Kikkertsigter uden elektronik og håndholdte kikkerter, også natsyn og termisk, når de ikke er konstrueret til montering på et våben.
• Stokke, aftrækkere, remme, tasker, våbenskabe og genopladningsværktøj.

Sådan viser Gunfinder det

Ved tilbud i Danmark ser du, hvilken gruppe kategorien hører til: "Ingen tilladelse påkrævet", "Jagttegn eller foreningsgodkendelse påkrævet", "Våbentilladelse påkrævet" eller "Våbentilladelse kun i særlige tilfælde". Det er en orientering ud fra kategorien, ikke en juridisk vurdering af det enkelte våben. Hvor kategorien ikke kan skelne, viser vi det strengere krav. Et luftgevær på 4,5 mm kan derfor stå med jagttegn, selv om det er frit fra 18 år, og et våben fra før 1870 med våbentilladelse. Som sælger tjekker du selv køberens papirer: Hvem må jeg sælge et skydevåben til?