
Dragunov-skarpskytteriflen, officielt kendt som Snaiperskaja Vintovka Dragunova (SVD), er en af verdens mest kendte og udbredte skarpskytterifler. Den blev udviklet i Sovjetunionen under ledelse af Jewgeni Dragunow og officielt indført i 1963. Dragunov blev specielt udviklet til de sovjetiske styrkers behov for at forbedre træfsikkerheden på mellemlange afstande og øge infanterienhedernes effektivitet.
I slutningen af 1950'erne lancerede Sovjetunionen et program for at udvikle en ny snigskytteriffel, der skulle erstatte de ældre Mosin-Nagant- og Tokarev-rifler. Målet var at skabe en riffel, der kombinerede høj præcision med den pålidelighed og robusthed, som sovjetiske våben er kendt for. Den talentfulde våbendesigner Jevgenij Dragunov fik til opgave at udvikle riflen og skabte SVD, som officielt blev taget i brug i 1963.
Dragunov har flere særlige designegenskaber, der adskiller det fra andre snigskytterifler fra samme periode. Det har et gasdrevet ladesystem med kort slaglængde, som sikrer høj driftssikkerhed under forskellige miljøforhold. Riflen har et fast træskæfte, og mange modeller er udstyret med et PSO-1 kikkertsigte, der er udviklet specielt til SVD og har en integreret afstandsmåler samt belyst sigte.
Dragunov SVD blev udviklet for at give infanterienheder større rækkevidde og præcision uden behov for specialiseret snigskyttetræning. Det blev hurtigt standardudstyr i den sovjetiske hær og senere i de væbnede styrker i mange lande i den tidligere Warszawapagt samt i en lang række andre lande verden over. SVD har været brugt i mange konflikter siden 1960'erne og er stadig i brug den dag i dag.
Dragunov SVD har påvirket designet og udformningen af skarpskytterrifler verden over. Dets enkelhed, pålidelighed og effektivitet har gjort det til en af de skarpskytterrifler, der har været i tjeneste længst og er mest udbredt. Trods udviklingen af nyere modeller og teknologier er Dragunov stadig et værdsat redskab i arsenalerne hos hære og sikkerhedsstyrker verden over.