
En af menneskehedens urdrifter er at samle. I modsætning til andre urdrifter, der er svundet ind med tiden, er den stadig forankret i ethvert menneske.
Den dyrkes stadig i dag i mange forskellige former. Private samlinger spiller en særlig stor rolle i formidlingen af kulturhistoriske sammenhænge.
Indhold og oversigt
Våbensamling – våbenretlige bestemmelser
o Våbensamling med system
o Eksempler på en kulturhistorisk betydningsfuld våbensamling:
o Vurdering til brug ved ansøgning om en våbensamling
Våben- og ammunitionssamlere er også vogtere af kulturarven. Samlere betragter først og fremmest våben og ammunition som teknisk-historiske vidnesbyrd og først i anden række – eller i forbindelse med samleraktiviteten – som genstande til skydning.
Våben- og ammunitionssamlere dækker fagområder som „kultur“ og „historie“ helt frem til „forskning“. Det dokumenterer de blandt andet gennem fagartikler, fagbøger, faglige foredrag og udstillinger. Ud over selve våbnet eller ammunitionen interesserer samlere sig ofte også særligt for de tekniske løsninger, der er forbundet med dem og dokumenteres af dem, helt frem til de etisk-moralske forhold.
For samleren er det altså ikke kun selve samlerobjektet, der er interessant, men også den historiske epoke, det repræsenterer, det teknologiske niveau eller den politiske udvikling.
Også for samlere gælder de generelle krav til tilladelser til våben og ammunition i §§ 4 til 8 WaffG: Det drejer sig om pålidelighed, egnethed, minimumsalder, fagkundskab og behov.
Behovet (§ 8 WaffG) anses for dokumenteret, når der over for hensynet til den offentlige sikkerhed eller orden kan sandsynliggøres.
1. særligt anerkendelsesværdige personlige eller økonomiske interesser, især som … våben- eller ammunitionssamler, … og
2. at våbnene eller ammunitionen er egnede og nødvendige til det ansøgte formål.
§ 17 WaffG indeholder konkrete bestemmelser om erhvervelse og besiddelse af skydevåben eller ammunition for våben- eller ammunitionssamlere:
(1) Behovet for at erhverve og besidde skydevåben eller ammunition anerkendes for personer, der sandsynliggør, at de har brug for skydevåben eller ammunition til en kulturhistorisk betydningsfuld samling (våbensamlere, ammunitionssamlere); en videnskabelig-teknisk samling anses også for kulturhistorisk betydningsfuld.
(2) Tilladelsen til at erhverve skydevåben eller ammunition udstedes som regel uden tidsbegrænsning. Den kan være forbundet med et vilkår om, at der med bestemte mellemrum skal indsendes en oversigt over beholdningen af skydevåben til myndigheden.
(3) Tilladelsen til at erhverve og besidde skydevåben eller ammunition udstedes også til en arving, legatar eller begunstiget ved et pålæg (erhverver som følge af et dødsfald), der viderefører arveladerens eksisterende samling som omhandlet i stk. 1.
En samling er ikke blot en ophobning af våben eller ammunition. Et ubestemt, overordnet samlingsmål er heller ikke tilstrækkeligt. Der kræves et bestemt tema og en tilsvarende systematisering, som gør enkeltdelene til en ordnet helhed.
Våbensamlere er ifølge denne lovbestemmelse personer, der vil opbygge en kulturhistorisk betydningsfuld våbensamling eller udvide og komplettere en eksisterende samling.
Samling efter producent og våbentype, her: selvladende pistoler fra Beretta.
Våbensamlinger i lovgiverens forstand er flere våben, der er eller bliver samlet eller skal bevares af historisk, videnskabelig eller teknisk interesse.
En samling skal være mere end summen af sine enkelte dele. Den skal opbygges efter en individuel systematik. En samling har kulturhistorisk betydning, hvis den har en „historisk-kulturel udsagnskraft“, dvs. indeholder et ikke ubetydeligt bidrag til dokumentationen af menneskelig skaberkraft.
Den nødvendige tematisering og systematisering af samlingen skal gøre, at de indsamlede genstande fremstår som en samling. Også en videnskabelig-teknisk samling kan få betegnelsen „kulturhistorisk betydningsfuld“.