Våbenlovgivningen har sine grænser – de vigtigste fakta for Tyskland, Østrig og Schweiz

Våbenlovgivningen har sine grænser: Internationale regler i DACH-regionen

Med love er det som med alt andet: Når man ikke kan komme videre på sit modersmål, prøver man på engelsk. Våbenlovgivningen er et rent nationalt anliggende og derfor lige så forskelligartet i Europa som de tilgængelige våbenmodeller. Derudover er den fuld af undtagelser, modsigelser, mange "hvis'er" og endnu flere "men'er". Denne artikel giver et overblik over reglerne i Tyskland, Østrig, Liechtenstein og Schweiz.

 

Undtagelser bekræfter reglen – ingen lov uden undtagelser

Indledningsvis skal det nævnes, at alle lovtekster også indeholder undtagelser for bestemte personer, institutioner, våben eller formål. På grund af den høje grad af individualisering og våbenejernes forskellige livsvilkår kan vi ikke komme ind på hver enkelt undtagelse her. I stedet gennemgår vi de grundlæggende lovbestemmelser, som i første omgang gælder for alle våbenejere i DACH-regionen, uanset deres erhverv eller eventuelle særlige personlige status.


 

Tilladelsespligtige skydevåben – køb og besiddelse i overblik

Schweiz

Våbenlovgivningen varierer fra land til land. I DACH-regionen er det ofte Schweiz, der kan bryste sig af at have den mest liberale våbenlovgivning. Den obligatoriske værnepligt for mænd betyder, at man her i landet må opbevare det tildelte skydevåben (som også må ejes privat) derhjemme efter endt tjeneste. Derfor regnes Schweiz for at være et af de lande med den mest bevæbnede civilbefolkning.

Som statsborger skal du formelt set blot have en våbenerhvervelsestilladelse for at eje tilladelsespligtige skydevåben privat. Du kan ansøge om den, når du er fyldt 18 år, hvis du ikke har voldsforbrydelser i strafferegisteret. En særlig regel i Schweiz gælder softair-, lufttryks- og skræmmeskudsvåben samt paintballmarkører. De er nemlig anmeldelsespligtige i Schweiz og reguleres dermed betydeligt strengere end i Østrig eller Tyskland. Du kan læse mere hos Bundesamt für Polizei i Schweiz.

Airsoftvåben regnes kun som våben i våbenlovgivningen, hvis de kan forveksles med rigtige (skarpe) våben. Hvis luftvåben har en energi på under 7,5 joule, regnes de ikke som våben i våbenlovgivningen. (Art 4 Abs 1 lit f und g WG)

 

Fyrstendømmet Liechtenstein

Forholdene i Liechtenstein ligner hinanden. Også her skal du have en våbenerhvervelsestilladelse for at købe våben, der kræver tilladelse, og du skal være fyldt 18 år. En grund til erhvervelsen skal dog – også i Schweiz – kun oplyses, hvis våbnet ikke er beregnet til sportsskydning, jagt eller en samling.

I Liechtenstein findes der dog ikke kun skydevåben, der kræver godkendelse eller tilladelse, men også såkaldte privilegerede våben. De er undtaget fra våbenloven (WaffG), og hvis de kan forveksles med rigtige våben, kræver et skriftligt købskontrakt blot, at de erhverves lovligt. Kontrakten skal opbevares i mindst ti år. Disse privilegerede våben omfatter blandt andet softair- og skræmmeskudsvåben, paintballmarkører, kopier af enkeltskudsforladere samt trykluft- og CO2-våben.

 

Østrig

Østrig har en af de mest liberale våbenlove i hele Europa. Her er våbenbesiddelse som udgangspunkt tilladt for alle EU- eller EØS-borgere, der er myndige og har fuld retlig handleevne, har bopæl i landet og ikke er omfattet af et retsligt våbenforbud. Der gælder forskellige regler for besiddelse afhængigt af våbenkategorien. Skydevåben i kategori C kan købes frit fra det fyldte 18. år, men er underlagt en tredages afkølingsperiode. Modeller i kategori B kræver en udtrykkelig tilladelse: våbenbesiddelseskortet (WBK), som kan søges fra det fyldte 21. år – sammen med en psykologisk vurdering – hvis de ovennævnte betingelser er opfyldt. Våben i kategori A er som udgangspunkt forbudt, men der kan i særlige tilfælde søges om en undtagelsestilladelse til bestemte skydevåben i denne kategori.

Når du søger om våbenbesiddelseskortet – i Østrig findes det kun i én udgave – skal du angive en begrundelse for våbenbesiddelsen. De mest almindelige begrundelser er sportsskydning eller selvforsvar, men der foretages ingen særlig vurdering af, om selvforsvar er en berettiget begrundelse i ansøgerens tilfælde. Ved førstegangsudstedelse af et WBK er der som standard plads til højst to våben. Det er dog en sejlivet vandrehistorie, at du skal angive to begrundelser, hvis du søger om plads til to våben.

 

Tyskland

Lad os se på Tyskland. Til tyskernes store ærgrelse er landet underlagt en af Europas strengeste våbenlove. Selvom nogle skydevåben også i Tyskland kan købes frit fra man er 18 år, er det betydeligt sværere at få adgang til skydevåben, der kræver tilladelse (som også her hører til kategori B), end i nabolandet. Ud over de allerede nævnte kriterier, der skal være opfyldt, kræves der i Tyskland et konkret behov. Det er som regel tilfældet ved jagt, sportsskydning, som våbensamler eller for personer, der arbejder med våben, f.eks. sikkerhedspersonale og våbensagkyndige. Hvis man påberåber sig selvforsvar som et våbenretligt behov, skal ansøgeren i Tyskland være udsat for en langt større risiko for angreb på liv eller helbred end befolkningen generelt.

Uanset hvilken type våbenretligt behov der er tale om, anerkendes det, hvis våbnet er egnet og nødvendigt til det pågældende formål. Men der gælder et arveprivilegium, som Tyskland og Østrig deler i nogenlunde samme form: Hvis man arver et skydevåben, behøver man ikke at dokumentere et behov. I Østrig behøver man heller ikke at begrunde mere end to pladser på sin WBK, da staten ikke må nægte borgerne deres arv. Borgeren skal dog sørge for at opfylde alle juridiske krav for at få ret til at besidde det arvede våben. Hvis man f.eks. arver en pistol, skal man ansøge om et våbenejerkort. I Tyskland findes der forskellige typer til samlere, sportsskytter, jægere og sagkyndige: rødt, gult og grønt.

 

Lad os opsummere:

Østrig inddeler våben i kategorierne A (forbudte våben og krigsmateriel), B (kræver tilladelse) og C (skal registreres, men kan købes frit). Hvis køberen af et skydevåben i kategori C ikke har et WBK, skal vedkommende vente tre dage, før våbnet må tages med fra butikken (betænkningstid). Til våben i kategori B kræves et WBK. Det giver ret til at købe, besidde og indføre skydevåben i kategori B. Til våben i kategori A kræves også et sådant våbenejerkort, men med en særlig tilladelse til kategori A. I Østrig kan man ansøge om et WBK fra man er 21 år.

Eksempler på kategorier af skydevåben i AT:
 

• Kategori A: pumphaglbøsser, fuldautomatiske skydevåben, halvautomatiske lange våben med centraltænding og isat magasin med en kapacitet på mere end 10 skud, haglbøsser med en samlet længde på under 90 cm ...
   
• Kategori B: håndskydevåben, alle repetérhaglbøsser og halvautomatiske skydevåben, medmindre de falder ind under kategori A
   
• Kategori C: repetérrifler, enkeltskudsvåben, haglbøsser ...
   

Tyskland inddeler også sine våben i disse kategorier og har desuden kategori D (som er afskaffet i Østrig). De enkelte våbentyper i kategorierne adskiller sig dog fra de østrigske. I Østrig hører halvautomatiske lange våben med en magasinkapacitet på højst ti skud (med centraltænding) til kategori B, mens grænsen i Tyskland er mellem tre og højst tolv skud. Pumphaglbøsser er tilladt i Tyskland, hvis de har en samlet længde på mindst 95 cm (og en løblængde på mindst 45 cm), og hører til kategori B.

Eksempler på skydevåben og deres kategorisering i DE:
 

• Kategori A: fuldautomatiske skydevåben, for korte pumphaglbøsser, våben, der ligner skydevåben ...
   
• Kategori B: Pumpehaglgeværer med tilsvarende minimumsmål, halvautomatiske haglgeværer og rifler, håndvåben
   
• Kategori C: Enkeltladere og repetervåben
   
• Kategori D: Haglgeværer
   

Også i Schweiz inddeles skydevåben i "anmeldelsespligtige", "tilladelsespligtige" og "forbudte". En Kubotan er ganske vist ikke et skydevåben, men hører i Schweiz til kategorien forbudte våben, mens den i Østrig og Tyskland frit kan købes fra 18 år – og i Tyskland slet ikke betragtes som et våben. Knojern og stålstænger er forbudt i Schweiz, Østrig og Tyskland.

De forskellige våbenlove har altså nogle ligheder, som kun adskilles af minimale og let oversete forskelle. Derfor skal du være særligt forsigtig ved import og eksport af våben af enhver art: Før du importerer, eksporterer eller midlertidigt medbringer et våben, uanset om det er et skydevåben eller ej, skal du undersøge, om det pågældende våben er tilladt i destinationslandet og godkendt til privat besiddelse. Det kræver ikke sjældent særlige tilladelser fra de ansvarlige ministerier til indførsel og udførsel, for eksempel hvis du vil medbringe et pumpehaglgevær fra Tyskland (kategori B, besiddelse tilladt med WBK) til Østrig (kategori A, besiddelse som udgangspunkt forbudt og kun mulig med udtrykkelig undtagelsestilladelse).


 

Våbenretlige dokumenter – en kort introduktion

For at gøre det lettere for dig at forstå de følgende afsnit om at tage våben med til et andet land, ser vi her nærmere på de våbenretlige dokumenter, som en våbenejer skal have.

 

Våbenbesiddelseskort (WBK) og våbenerhvervelsestilladelse

WBK giver som hovedregel ret til erhvervelse og besiddelse i Tyskland og Østrig, og i Østrig også til indførsel af tilladelsespligtige skydevåben og ammunition, men ikke til udførsel til et andet land.
I Østrig findes der kun ét WBK, som ser ens ud for alle, men kan have forskelligt omfang af tilladelser (for eksempel en særlig tilladelse til skydevåben i kategori A). I Tyskland findes der tre forskellige våbenbesiddelseskort: gule, røde og grønne, som er beregnet til forskellige persongrupper.
I Schweiz og Liechtenstein varetages WBK's funktion af våbenerhvervelsestilladelsen.

 

Våbenpas, våbenbæretilladelse, lille og stor våbentilladelse

Et våbenpas giver i Østrig – ud over ret til at erhverve, besidde og indføre – ret til at bære et bestemt antal skydevåben, altså at have dem på sig også i det offentlige rum. Østrig havde for længe siden en våbentilladelse som den tyske, men den blev afløst af det nuværende våbenpas. I Tyskland findes der til gengæld en lille og en stor våbentilladelse. Den lille våbentilladelse giver ret til at bære signalvåben, skræmmevåben og våben med irritationsstoffer. Den store våbentilladelse giver ret til at bære skydevåben i henhold til den tyske våbenlov, men kræver, at man består en omfattende prøve. I Schweiz og Liechtenstein er retten til at bære våben dækket af våbenbæretilladelsen. I hele DACH-regionen gælder det, at du skal dokumentere et behov for at få en våbenbæretilladelse.

Men vær opmærksom:
I Østrig giver våbenpasset ret til at erhverve, besidde, bære OG indføre tilladelsespligtige skydevåben (indehaveren kan altså i princippet også klare sig uden et eget WBK), mens man i Tyskland både skal have et våbenbesiddelseskort og den tilhørende våbentilladelse. Hvis det tidligere dokumenterede behov for et våbenpas bortfalder i Østrig, må indehaveren med sit våbenpas kun fortsat besidde de pågældende skydevåben i samme omfang som hidtil, men ikke længere bære dem. Det kan du læse i § 21 Abs 4 WaffG for Østrig.

 

Det europæiske våbenpas (EU-FWP)

... må ikke forveksles med det østrigske våbenpas. EU-FWP giver kun ret til at medbringe de skydevåben, der er anført i passet, til et andet EU-land eller et Schengenland. Hvis der er tale om registrerede modeller i kategori B, giver det dog ikke automatisk ret til at besidde dem. Det skyldes, at skydevåben i kategori C også kan anføres i EU-FWP i Østrig, selvom ejeren ikke behøver et WBK til dem.

I Østrig kan våbenejeren desuden frit sælge eller forære sit registrerede B-skydevåben væk privat. Han er dog ikke forpligtet til selv at få våbnet slettet fra sit EU-FWP efter et salg. En lille afstikker: Ved privat køb eller salg af våben gælder der i AT en frist på seks uger, hvor våbnet skal registreres på den nye ejer. Det betyder, at indehaveren af EU-FWP ifølge østrigsk retspraksis har ret til at låne sin tidligere pistol, som han solgte til en kammerat to uger tidligere, og tage den med til udlandet, fordi den stadig står i hans EU-FWP, selvom skydevåbnet ikke længere er registreret på ham hos myndighederne.

EU-FWP er altså et rejsepas til skydevåben: Når ansøgeren møder op hos myndighederne for at søge om et, bliver de skydevåben, han ønsker, og som han også må besidde, skrevet ind i passet. Fra det øjeblik han modtager dokumentet, må han tage dem med til udlandet, enten til et EU-land eller et Schengenland. I hele DACH-området er EU-FWP gyldigt i fem år med mulighed for én forlængelse på yderligere fem år. Eventuelle sletninger af ældre våben bliver automatisk foretaget af myndighederne, når EU-FWP udstedes på ny. (§ 36 Abs 3 WaffG i Østrig)

Schweiz kræver en ekstra skriftlig kontrakt med den ejer, der har købt våbnet, hvis skydevåbenet står i EU-FWP, men ikke er registreret på indehaveren af passet. I den periode, hvor våbnet opholder sig i udlandet, skifter det officielt ejer.


 

Rejser med skydevåben

På jagtrejser og til internationale konkurrencer er der tale om midlertidig medbringelse af skydevåbnene til destinationslandet. Denne midlertidige medbringelse må ikke forveksles med våbenimport eller våbeneksport, som begge defineres som permanent overførsel. Lad os fokusere på fornøjelsen: jagt og sport med skydevåben i udlandet.

Selvom EU-våbenpasset gør det meget lettere at krydse grænser med skydevåben, er passet ikke nok til internationale jagt- eller sportsrejser – heller ikke inden for Europa. Den, der medbringer våbnene, skal også kunne dokumentere, at det er nødvendigt at medbringe dem til rejsens formål. En invitation til en skydekonkurrence i udlandet eller en jagtrejse er tilstrækkelig dokumentation. Sådanne dokumenter kan som regel downloades fra arrangørens hjemmeside i dag.

 

Schengen-aftalen

Hvis du vil tage et skydevåben med til Schweiz eller Liechtenstein, gælder Schengen-aftalen uundgåeligt. Sammen med den blev EU-FWP engang indført. 

Hverken Schweiz eller Liechtenstein er medlem af Den Europæiske Union, men sammen med Østrig, Tyskland og mange andre europæiske lande er de stater, der har underskrevet Schengen-aftalen. Kort sagt betyder det for private våbenejere, at de med de tidligere nævnte dokumenter kan krydse de fælles indre grænser mellem EU-medlemslandene og Schengen-landene hvor som helst og uden personkontrol. Også med deres skydevåben, hvis det er tilladt i destinationslandet. Men her begynder udfordringen: Lovgiverne i alle lande lægger nemlig ansvaret på våbenejeren selv.

 

Våbenejerens eget ansvar

Uanset om du kommer fra Tyskland, Østrig eller Schweiz, er det dig, der har ansvaret og hæfter, hvis noget går galt. En myndighedstilladelse i dit hjemland til at tage de våben, der er anført i EU-våbenpasset, med til et andet land sætter trods alt ikke de gældende love dér ud af kraft. Det er altså et must at undersøge reglerne, så du ikke rejser ind med et våben, der er forbudt i destinationslandet. Du skal selv vide, om du må tage dine våben, der er tilladt i dit hjemland, med dertil i henhold til de gældende regler i destinationslandet.

 

Kort fortalt:

Indførslen i dit EU-våbenpas giver dig, med udgangspunkt i dine personlige besiddelsestilladelser i hjemlandet, lov til at tage de anførte skydevåben med til udlandet. Men da din separate besiddelsestilladelse (WBK) kun gælder nationalt, altså i dit hjemland, og EU-våbenpasset kun giver ret til at tage våbnene med over grænsen, men ikke er en besiddelsestilladelse, skal du sikre dig, at du også må besidde de våben, du tager med, i udlandet. Her skal det igen nævnes, at besiddelse af en pump-action-haglgevær med forskæfte som udgangspunkt er forbudt i Østrig, men tilladt i Tyskland, hvis minimumsmålene er opfyldt.

Hellere være på den sikre side:
Hvis du skal på jagtrejse eller til en international skydeturnering, anbefales det – alene af hensyn til omhu – at du rådfører dig med den ansvarlige våbenmyndighed. I det konkrete tilfælde kan den i samråd med den ansvarlige myndighed i destinationslandet udstede en undtagelsestilladelse. Selvom det medfører visse omkostninger, kan du føle dig tryg med en afgørelse fra myndighederne. Og trods alt er det værste, myndighederne kan fortælle dig, at du på grund af omstændighederne ganske enkelt må tage et andet våben med.

Kilder: 

• https://www.fedpol.admin.ch/fedpol/de/home/sicherheit/waffen/meldepflichtig.html
• https://www.ris.bka.gv.at/GeltendeFassung.wxe?Abfrage=Bundesnormen&Gesetzesnummer=10006016
• https://www.fedlex.admin.ch/eli/cc/1998/2535_2535_2535/de#art_4
• https://www.gesetze.li/konso/2008275000