Guide: Haglskydning på jagt

Det jagtlige haglskud

Mange jægere har kun skudt til løbende hare under jagtprøven og har derfor ikke lært den egentlige haglskydning systematisk. De har sjældent eller aldrig øvet sig på en flugtskydningsbane.
Det kan godt betale sig at fordybe sig i haglskydning, selvom invitationerne til drivjagter ikke længere dumper lige så hyppigt ind ad døren som før. Duer, ænder, gæs og krager findes stadig i jagtbare bestande i mange revirer og giver spændende jagt.

Hvis du behersker og forstår haglskydning, vil du også altid være en god skytte på bevægelsesjagter, da kropsbevægelserne stort set er de samme. Denne korte vejledning kan ikke lære dig alt om haglskydning. Den skal opmuntre dig til at sætte dig ind i haglskydningens væsen og helst lære og øve den under vejledning af en skydeinstruktør (f.eks. en DSB-træner eller CPSA Coach).

Ved haglskydning bruger vi hele kroppen til at bevæge os mod målet. De nødvendige bevægelser består af flere elementer, som skal udføres samtidig for at opnå et godt resultat.
For begynderen er kropsholdningen og bevægelserne med og uden våben uvante og skal derfor læres trin for trin. Det er vigtigt at øge sværhedsgraden langsomt og korrigere ét bevægelseselement ad gangen. Først når du regelmæssigt rammer de lette mål, bør du skyde til nye og sværere mål. Til det egner især Marksman-skydesimulatoren og jagtparcoursen sig, eller alternativt skeetbanen.

For at ramme et mål med haglgeværet skal du være opmærksom på nogle bestemte ting:

Vigtige aspekter ved haglgeværsskydning:

1. At føre

Flugtskydning er skydning på bevægelige mål. Det menneskelige øje kan kun se skarpt på ét punkt ad gangen. Du kan altså enten se mundingen eller målet skarpt, men aldrig begge dele samtidig. Når vi sigter med riflen, fokuserer vi på kornet og fører derefter munding og øje mod målet. Ved flugtskydning skal vi fokusere på målet og opfatte kornet uskarpt i baggrunden.
Når du ser målet skarpt og kan vurdere dets retning og hastighed, bevæger du mundingen mod målet eller foran det, hvis det flyver skråt, så målet og haglsværmen kan kollidere. Der findes forskellige teknikker til dette, som vi vil se nærmere på. Skytten skal hele tiden fokusere blikket på målet, men stadig opfatte kornet uskarpt i baggrunden. Det er en evne, der skal læres. Du må under ingen omstændigheder se på mundingen, da det vil få den til at stoppe og føre til et forbi-skud bag målet.

2. Fodstilling

Skytten skal stille sig, så han nemt kan nå det punkt, hvor han vil skyde duen. Ved mål, der flyver på tværs, er det ikke kastemaskinen, duen kommer fra. Højreskytten stiller venstre tåspids ved kl. 12.30 og højre tåspids ved kl. 2. Hælene står ca. 10 cm fra hinanden. Fodstillingen må hverken være for bred eller for smal. En for bred fodstilling er stabil, men begrænser bevægeligheden, mens en for smal fodstilling giver bevægelighed, men ikke stabilitet.

3. Overkroppens position

Overkroppen hælder let fremad, så du kan kompensere for rekylen ved at bøje overkroppen frem over hofterne. Samtidig sikrer en korrekt fremadlæning af overkroppen (OKV) den rigtige drejebevægelse mod målet. En for lille OKV betyder, at det kun er armene, der bevæges under drejningen. En for stor OKV betyder, at knæene er strakte, og at kun overkroppen – ikke hofterne – bevæger sig med mundingen. Desuden kan haglgeværet ikke anlægges korrekt, men kommer til at sidde for lavt i skulderen.

4. Anlæg

Skæftet placeres fast bagtil i skulderlommen, så tæt på kroppen som muligt. For at finde den præcise placering af skulderlommen lægger man højre hånd på venstre skulder og fører venstre hånd ind i højre skulder, ligesom man ville gøre med haglgeværets skæfte. Kinden lægges på skæftet, så kindbenet hviler fast på skæfteryggen, og kindens bløde væv danner en pude mellem skæftet og kindbenet.

5. Sigte

For at ramme et stillestående mål skal højre øje, kornet og målet danne en linje for højreskytter. Det gælder i princippet også for mål i bevægelse, men afhængigt af bevægelsesretningen og -hastigheden skal du skyde mere eller mindre foran målet. Det er bedst at skyde med begge øjne åbne, fordi du kun da kan se korrekt i dybden og udnytte hele synsfeltet samt bedre vurdere målets bevægelsesretning og -hastighed. Hvis venstre øje imidlertid fokuserer på målet hurtigere end højre øje, brydes linjen mellem højre øje, kornet og målet, og skuddet går forbi til venstre. I så fald skal venstre øje dækkes med et klistermærke i anlægspositionen (hovedet er sænket). Ideelt set er det en okklusionsfolie fra optikeren.

6. Jagtmæssige forventninger

På jagt er våbnet som regel ikke oppe ved skulderen, når målet viser sig. Desuden gør et våben, der ikke er anlagt, det lettere at fokusere på målet, og det er jo det, flugtskydning handler om. Det jagtmæssige anlæg forener bevægelsen med at gå i anlæg og føre våbnet mod målet i én bevægelse. Kolbekappen placeres under armhulen, og mundingen holdes vandret. Våbnet løftes i anlægsbevægelsen, kindkontakten etableres, og våbnet sættes ind i skulderlommen. Samtidig med anlægsbevægelsen fører venstre hånd mundingen mod målet. Skydning fra jagtmæssigt anlæg indebærer en ekstra bevægelse og dermed en ekstra fejlkilde. Derfor skal skytterne først kunne skyde sikkert fra skulderen, før de lærer det jagtmæssige anlæg.

7. Skæfte

Især hvis du skal skyde ud fra jagtens forventninger, skal haglgeværet have et skæfte, der gør det muligt at anlægge det korrekt uden at kigge på sigteskinnen igen og korrigere anlægget.

a. Skæftelængde: Skæftet skal være så langt, at du lige akkurat kan anlægge det komfortabelt. For mænd på omkring 180cm ca. 37,5cm, for kvinder på omkring 165cm ca. 35,5cm (kun omtrentlige retningslinjer).

b. Faldet er skæftets afvigelse nedad fra den forlængede løbsakse, målt ved skæftenæsen (drop at nose) og ved skæftehælen (overkanten af skæftekappen, drop at heel). Det skal udligne forskellen mellem kindbenet og øjet. Dermed sikres det, at skytten kan se korrekt (fladt) hen over sigteskinnen. Kvinder har brug for mindre fald end med et standardskæfte på grund af den kortere afstand mellem kind og øje. Stadig flere producenter fremstiller nu særlige dameskæfter, der tager højde for dette. Haglgeværer med justerbar skæfteryg er en fordel, da faldet kan tilpasses skytten.

c. Skæftets kast er skæftets bøjning mod skyttens skulder og måles ved skæftehælen (cast at heel) og ved skæftetåens underkant på skæftekappen (cast at toe). Kastet ved tåen er større end ved hælen. Derfor kan et højreskæfte heller ikke ændres til et venstreskæfte. Nødvendige ændringer af skæftet kan normalt foretages midlertidigt på skydebanen, så standardskæftet kan tilpasses skyttens behov. En bøssemager kan foretage permanente ændringer, hvis han har skæftemålene. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at få fremstillet et specialskæfte.

Vigtige punkter

Nu er det vigtigt at planlægge skuddet og gøre sig klart, hvad man skal være opmærksom på:

1. Hvordan flyver målet? Hvor kommer det fra, og hvor flyver det hen?

2. Øjets retning (punkt for målopfangelse): Kasteskiven forlader maskinen og opfattes først som en orange skygge. Efter nogle meter kan den genkendes som en kasteskive. Det er dette punkt, vi retter blikket mod.

3. Mundingens retning (geværets holdepunkt): Vi skal bruge et øjeblik på at reagere på den flyvende kasteskive, som vi har fået øje på. I mellemtiden flyver kasteskiven videre. Derfor holder vi løbets munding lidt længere fremme i flyveretningen for at kompensere for vores reaktionstid og målets bevægelse i den tid.

4. Hvor skal målet beskydes (skudsektor): Først skal man gøre sig klart, på hvilket punkt man senest vil beskyde målet. Dette punkt kan afvige betydeligt fra det sted, hvor målet viser sig. Det afgørende er, at kroppen er afslappet i skudsektoren. Skytten skal stille sig, så det er behageligt at nå det punkt, hvor han vil beskyde duen, og ikke rette sig mod kastemaskinen, som duen kommer fra.

Først anlægges våbnet mod skudsektoren, og derefter drejes kroppen mod geværets holdepunkt. Kroppens vægtfordeling må ikke ændres, da det ellers ikke er muligt at bevæge sig synkront mod målet, når det kaldes frem. Det er vigtigt, at hofter, overkrop, arme og hoved udgør en enhed og bevæger sig sammen. Kroppens bevægelse til siden sker ved hjælp af benene, som i skydestillingen skal være afslappede, men ikke bøjede og bestemt ikke strakte.
Det er en god idé først at beskyde mål, der kommer imod dig. Mål, der kommer lige imod dig, beskydes ved at se direkte på målet og skyde, så snart mundingen også er på målet.

Haglskydningsteknikker

Ved skråt indkommende lerduer skal du, afhængigt af målets retning og hastighed, skyde mere eller mindre foran målet. Der findes forskellige teknikker til at opnå den nødvendige afstand foran målet:

1. CPSA-metoden (forholdsteknik)

Mundingen føres op til målet, følges med målet, så du opfanger målets retning og hastighed. Derefter accelereres mundingen foran målet, og skuddet affyres. Øjet fokuserer altid på målet, aldrig på mundingen. Denne teknik er særlig let at lære og derfor særligt anbefalelsesværdig for begyndere. Den eneste variabel ved denne teknik er, hvor langt mundingen accelereres foran målet.

2. Maintained Lead (Vorstarttechnik)

Skytten ved, hvor langt foran målet han skal skyde, og svinger ikke ind på målet, men foran det, og holder dette forsving frem til skuddet. Da det ikke er nødvendigt at følge målet, er denne metode særligt velegnet til hurtige mål, f.eks. ved skeet.

3. Swing Through (overhalingsteknik)

Anlægget fuldføres bag målet, og mundingen accelereres op på eller foran målet. Mundingen bevæger sig hurtigere end målet, og derfor oplever skytten, at han skal svinge mindre langt foran målet end ved de to foregående skydeteknikker.

Om forfatteren:
Jochen Niesner ejer Jagdschule Rhein-Main, er uddannet instruktør i haglskydning (CPSA
Senior Coach) og afholder regelmæssigt kurser i haglskydning på skydebanen og i sin egen MARKSMAN-skydesimulator.