Landmænd bør aktivt støtte redning af rålam

Loven beskytter hvirveldyr mod forsætligt at blive dræbt uden en vægtig grund. For at beskytte unge vilde dyr, især rålam, findes der forskellige redningsforanstaltninger. Nogle regler, såsom delstatsloven om naturbeskyttelse i NRW, anbefaler at slå store arealer indefra og ud. Teknologiske løsninger som optiske sensorer på slåmaskinen eller droner med termiske kameraer kan være effektive. Det er også en hjælp, hvis jægere gennemsøger markerne med hunde før slåningen, eller hvis der bruges skræmmende foranstaltninger.

En dom fra Landgericht Trier fra 2005 bekræftede landmænds ansvar for dyrevelfærd. I denne sag fortsatte en landmand med at slå græsset trods en advarsel fra en jæger og dræbte to rålam. Retten afgjorde, at landmanden skyldte jægeren erstatning svarende til de levende dyrs værdi samt et fast beløb til dækning af udgifter. Jægeren havde argumenteret for, at han ikke kun havde krav på dyrenes kødværdi, men også deres avlsværdi, da han havde til hensigt at holde dyrene i live.

Overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne kan føre til betydelige strafferetlige konsekvenser, herunder bøder og betingede fængselsstraffe på op til et år. Det er derfor afgørende, at landmænd træffer alle nødvendige forholdsregler for at beskytte vilde dyr under deres landbrugsarbejde.

Der kan endda også være strafferetlige konsekvenser. Der har allerede været domme på op til et års fængsel.