Revision af Brandenburgs jagtlov

Efter lange forhandlinger og to tidligere udkast er der nu endelig fremlagt et revideret udkast til en ny udgave af jagtloven i Brandenburg, som både de involverede parter og et flertal i delstatsparlamentet tilsyneladende kan bakke op om.

Oprindeligt skulle udkastet give skovejere med mindst ti hektar jagtretten. I det aktuelle udkast fastsættes der dog en minimumsgrænse på 75 hektar, som det allerede er tilfældet i de fleste andre delstater. Hidtil har minimumsgrænsen i Brandenburg været 150 hektar, hvor ejeren måtte udøve sin egenjagt. Det var allerede muligt fra 75 hektar, men kun med en dispensation. Det må vise sig, om en halvering af grænseværdierne fører til mere intensiv jagt. Hovedformålet med ændringen er at reducere overbestanden af vildt, især med henblik på skaderne på unge planter og de vanskeligheder, der er forbundet med foryngelse og omstilling af skovene.

Den drastiske sænkning af minimumsarealet for egenjagt mødte dog modstand fra jagtforeningerne, som så deres privilegier truet. Argumentet om, at deres eneret ikke i sig selv er tilstrækkelig til at reducere antallet af vildt afgørende, overbeviste dem ikke. De Grønnes forslag om at give alle skovejere, også dem med få hektar, jagttilladelse blev til sidst opgivet. I stedet lægger det nye udkast op til, at skovejere kan danne skovbrugsfællesskaber i egne jagtområder, som ikke behøver at være medlem af jagtforeningerne.

I Brandenburg findes der (pr. juli 2023) omkring 270 sådanne skovbrugsfællesskaber, som forvalter skoven i fællesskab. En anden ny regel er, at jagttiden for klovbærende vildt, altså alle parrettåede hovdyr, der er omfattet af jagtretten, forlænges til den 31. januar. Det skal gøre det muligt for jægerne at nedlægge flere dyr, fordi sigtbarheden er bedre i vintermånederne. Til gengæld forlænges fredningsperioden fra den 1. juni til den 31. juli.

En anden ændring vedrører jægernes skydeøvelser, som de nu skal træne på en skydebane hvert år. Heldigvis kræves der ingen minimumspoint for at bestå øvelsen, så jægerne kan beholde deres jagttegn uanset deres skyderesultat.

En anden bemærkelsesværdig ændring er forbuddet mod at skyde herreløse hunde og katte. Det er nu ikke længere tilladt at bruge automatiske fælder, der kan dræbe disse dyr. Årsagen er, at beskyttede dyrearter ved et uheld kan gå i sådanne fælder. Selvom strejfende kæledyr nogle gange kan forårsage skader i naturen, bliver de nu bedre beskyttet.

Derudover er nogle fuglearter blevet fjernet fra listen over jagtbare dyr og må ikke længere skydes.

Jægere og skovejere har overvejende reageret positivt på det nye udkast. Koalitionspartnerne CDU og SPD bakker også i det store og hele op om den nye udgave. Miljøminister Axel Vogel udtrykte dog sin utilfredshed og kaldte udkastet et kompromis. Han beklagede, at han havde ønsket sig mere, men at han i sidste ende måtte forholde sig til de politiske realiteter. Han var tilfreds med det planlagte loft på ni år for jagtlejeres lejeperiode og kravet om fælles skovvandringer for jægere og skovejere hvert tredje år.

Den nye udgave af jagtloven i Brandenburg er et kompromis, der tager hensyn til både skovejernes interesser og behovet for at regulere vildtbestanden. Det må vise sig, hvordan de nye regler fungerer i praksis, og om de får den ønskede effekt.