Jagthundetræning for ikke-jægere: Kontrol over jagtinstinktet

Jagtinstinktet ligger i vores hundes blod: De kan hverken trænes væk eller undertrykkes permanent. Men en hund, der ukontrolleret følger sin jagtlyst, bliver hurtigt til fare for sig selv og sine omgivelser. Jagthundecoaches vil gerne opmuntre hundeejere. De ved, at det ofte kræver tid, engagement og kompetent støtte at gøre en jagende hund til en pålidelig følgesvend. Men indsatsen er det hele værd!

Den daglige gåtur bliver ofte en prøvelse for ejere af hunde med jagtlyst. Så snart den forførende duft af vildt rammer hundens næse, stikker den af på lystig jagt og efterlader sin ejer hjælpeløs. Afslappede ture er næsten umulige, for potentielle byttedyr findes overalt: i skoven, på marken og selv i byen vrimler det med kaniner og andre dyr. En jagende hund er en stor belastning for det lokale vildt og kan i værste fald jage det til døde. Og hvor hurtigt kan hunden ikke ende på en trafikeret vej i sin jagtiver! Her bringer den ikke kun sit eget liv, men også mennesker i fare.

Det fatale er, at når hunden først har haft succes med jagten – og det behøver ikke engang at være en nedlagt kanin; selve den eventyrlige jagt kan være en belønning – vil den prøve igen og igen. Den desperate hundeejer ser ofte ingen anden udvej end aldrig mere at lade hunden gå uden snor. Men er det et hundeliv, man ønsker for sin bedste ven? Bevægelsesfrihed er en vigtig del af hundes livskvalitet. At skulle gå i snor hele tiden frustrerer både hund og menneske. Og en så frustreret hund vil sandsynligvis gribe den næste mulighed for at slippe fri af snoren og tage på en lille jagttur.

Jagtens onde cirkel

Jagtligt ambitiøse hunde og deres mennesker havner hurtigt i en ond cirkel, som de ikke længere kan komme ud af på egen hånd. Ofte skyldes problemet, at hundeejeren har ventet for længe. Mange hundeejere opdager ikke de første tegn på hundens jagtadfærd, for jagten begynder ikke først, når hunden sætter af i fuld fart, men længe før. Det er helt små signaler, som et trænet øje kan bruge til at se, om hunden mentalt er indstillet på jagt eller måske allerede har fået fært af noget. I denne tidlige fase kan man ofte stadig få hundens opmærksomhed og afbryde jagtadfærden.

Jagthunde elsker at arbejde sammen med deres mennesker. Det er de blevet avlet til – ikke til at stikke af på egen hånd uden kontrol. De fleste jagthunde tilbyder faktisk deres menneske deres hjælp, men mennesket opdager det ikke. Det har ikke lært at aflæse sin jagthund korrekt. Og hvis mennesket ikke reagerer på hundens forsøg på at kommunikere, træffer hunden på et tidspunkt selv beslutningen – og stikker af. Som regel er hunden allerede stukket af på egen hånd flere gange, før dens menneske indser, at noget må ændres. Mange hundeskoler tilbyder efterhånden kurser i at forebygge jagtadfærd, hvor målet er at gøre hundens jagtadfærd kontrollerbar.

Personlighedstilpasset anti-jagttræning

Denne form for anti-jagttræning bør dog ofte tages med et gran salt. For det første kan forkert udført anti-jagttræning være direkte kontraproduktiv – især for jagthunderacer. Alle hunde har jagtinstinkter, men hos jagthunderacer er de særligt stærke. Ifølge førende hundetrænere kan jagtinstinktet hverken undertrykkes permanent eller trænes væk. For det andet er de forskellige jagthunderacer højt specialiserede og, ligesom alle hunde, individuelle personligheder. Standardløsninger er ofte ikke det rette valg for dem. Det vigtigste er, at hundeejeren lærer at aflæse sin hund korrekt. Det er afgørende for hele træningen. Det kan desværre ikke rigtig lade sig gøre på et hold eller på en hundetræningsplads.

Elementer i anti-jagttræningen

Professionelle hundetrænere arbejder derfor udelukkende med individuel træning og autentiske situationer sammen med deres kunder. Først gør vi mennesket mere bevidst under træningen, så der kan opstå en forståelse mellem hund og menneske. Kun sådan kan den gensidige tillid vokse – og til sidst skabe et pålideligt bånd, som gør det muligt at kontrollere hundens jagtinstinkt. Anti-jagttræningen har altid ét mål: konstruktivt samarbejde mellem menneske og hund i stedet for ensomme jagtture for den firbenede. Man kan godt nok ikke træne hundens jagtinstinkt væk – men man kan tilbyde hunden alternativer, der passer til dens personlige præferencer og talenter. For én hund kan det være mantrailing, for en anden dummyarbejde og for en tredje noget helt andet. Ofte er det nok med enkel mental stimulering for at fastholde hundens opmærksomhed. Som regel tager hunden taknemmeligt imod disse alternativer, for den vil gerne gøre sin ejer glad. På den måde undertrykkes jagtinstinktet ikke, men omdannes til noget positivt.

Målet med træningen er en afslappet gåtur uden snor – men vejen dertil er ofte lang. Afhængigt af menneskets og hundens anlæg og de succesoplevelser, den firbenede allerede har haft, kræver det meget tid, tålmodighed og konsekvens. Førere af jagthunde, uanset om de er jægere eller ej, må ikke fortvivle: Næsten enhver jagthund kan igen blive mulig at kontrollere med den rette træning – og indsatsen kan betale sig. For ansvarlige hundeejere er det trods alt hverken en løsning at holde hunden i snor hele tiden eller at lade den jage ukontrolleret. Den afslappede gåtur, friheden til at bevæge sig uden snor, den nye forståelse og hundens glade samarbejdsvilje – det er ganske enkelt vidunderlige oplevelser, som både menneske og hund belønnes med.

Resultater viser sig ofte allerede efter kort tid. Når mennesket først har forstået, hvordan det kan aflæse sin hund, går det ofte meget hurtigt, forklarer en af vores jagthundetrænere. Hun hjælper ikke kun hunde og ejere, der allerede har oplevet problemer. Jagthunde er vidunderlige følgesvende og giver én rigtig meget igen. Men der er en del, man skal være opmærksom på, og man bør forberede sig på det på forhånd og søge kompetent hjælp.