Rævejagt i parringstiden

Begyndelsen på og forløbet af rævningen

I den såkaldte rævning, den europæiske rødrævs parringstid, leder hannerne målrettet efter parringsvillige tæver og forsøger samtidig at udkonkurrere rivaliserende hanner, som kaldes rævebukke. 

På jagt efter en partner forlader de ofte deres hjemlige revir og tilbagelægger lange afstande. De kan bevæge sig op til fem kilometer fra deres hjemmerevir, og i visse tilfælde kan afstanden være endnu større. 

Det kan ske, at flere rævebukke får færten af den samme tæve og opholder sig i nærheden af hende. Det fører til aggressive rangkampe, hvor de kan komme alvorligt til skade. Rævene er til dels også aktive om dagen under rævningen.

Rævningen finder som regel sted mellem december og februar og falder dermed – til jægernes held – for størstedelens vedkommende i den periode, hvor jagten på klovvildt ligger stille. Så kan de koncentrere sig fuldt ud om jagten på rævene og deres kald. Det er nemlig som regel dem, der afslører rævebukkenes opholdssteder. 

Man kender omkring 40 forskellige lyde fra den europæiske rødræv, som bruges til kommunikation. De fleste er kontaktlyde. Den hyppigst hørte lyd minder om et højt hundegø eller et hæst skrig. Stemmen varierer mellem kønnene. Hvis rævebukken og tæven kender hinanden, kan de genkende hinanden på deres individuelle lyde.

Det lugter af ræv i brunst!

Ud over kommunikation med lyde spiller markering også en stor rolle for ræve, ligesom for næsten alle andre hundedyr. I brunstens højsæson markerer både rævehanner og rævehunner flere gange i løbet af en nat, og begge køn løfter benet.

Det gør det betydeligt sværere for jægeren at skelne kønnene, når dyrene observeres. Uden for brunsten afslører forskellene i adfærden, når de lader vandet, meget. Ligesom hunden sætter rævehunnen sig på hug, mens rævehannen løfter benet.

Forskellene i markeringen skyldes dog især, at markeringerne under brunsten ikke sker ved udskillelse af urin, men ved udskillelse fra duftkirtlerne.

Duftmarkeringerne kan viderebringe beskeder til artsfæller. Under gunstige forhold kan rævehanner lugte en rævehun på flere hundrede meters afstand. Den typiske rævelugt udskilles fra violekirtlen i brunstperioden. Den sidder cirka fem centimeter fra haleroden.

Parringen

I modsætning til andre hundedyr er ræve kun frugtbare på bestemte tider af året. Den fertile periode topper i januar. I de nordligere dele af Europa begynder parringstiden først i marts. I hver cyklus har tæven kun få frugtbare dage, som regel mellem to og tre. Hannen kan ud fra duften af tævens markeringer opdage, at hun er parringsvillig, op til to uger før ægløsningen. Ræve bliver kønsmodne, når de er cirka ti måneder gamle.

Når en han på sin søgen møder en parringsvillig tæve, varer parringen, som finder sted i rævegrave eller i det fri, ofte flere timer. Efter parringen forbliver de to partnere forbundet i et stykke tid. Årsagen til det såkaldte »hæng« er, at hannens penis svulmer op til flere gange sin normale størrelse. Der går cirka en halv time, før parret løsner sig fra hinanden igen. Da tæverne som regel parrer sig med flere hanner i løbet af deres frugtbare dage, kan et kuld hvalpe have forskellige fædre. Tæven er drægtig i cirka 53- 54 dage, før hun som regel føder et kuld på tre til seks hvalpe.

Jagt under ræbetiden

Rævenes høje aktivitetsniveau i ræbetiden kan jægerne udnytte til at jage de røde rovdyr. Mange jægere intensiverer lokkejagten i ræbetiden. Det er også en god idé at bruge hochsitze tæt på rævegrave mere.

Men også pürsch med termisk udstyr og/eller nattesynsudstyr kan give gode resultater. Som allerede nævnt er rævehannerne meget mobile i ræbetiden og kan let få øje på de åbne marker. 

Til jagt anbefales kombinationsvåben som Bockbüchsflinte, Drilling og Bockdrilling. Den lille kaliber i kugleløbet skader skindet mindst muligt, når det er i sin flotte vinterpels, så det bedre kan udnyttes.