Labrador retriever – en fantastisk jagt- og familiehund

Kort om Labrador Retriever

Labrador Retriever er en af de mest populære hunderacer i verden. De er særdeles intelligente, lærenemme og legesyge, hvilket gør dem til fremragende familiehunde. De er også meget godmodige og kommer godt ud af det med børn og andre kæledyr. Labrador Retriever stammer oprindeligt fra Canada, hvor fiskere brugte dem som arbejdshunde til at bære og apportere net og andet udstyr. Fordi de er gode til at svømme og hurtigt tilpasser sig, er de også meget populære som redningshunde og servicehunde.

Labrador Retriever i profil

Flere detaljer

Labrador Retriever er mellemstore hunde med en kraftig, atletisk kropsbygning. De har en kort, glansfuld pels, der kan være sort, gul eller brun. Deres hoved er bredt, og ørerne er lange og ligger fladt ind til hovedet. De har også en robust næse og en kraftig kæbe, der hjælper dem med at holde godt fast. Labrador Retriever er meget aktive hunde og har brug for daglig motion og mulighed for at løbe frit. De har også god udholdenhed og kan sagtens følge med på lange gåture eller løbeture. De er også gode svømmere og nyder at lege og svømme i vandet. Hundene er også meget intelligente og lærenemme. De lærer hurtigt nye kommandoer og tricks og er derfor nemme at træne. De er også meget hengivne og vil gerne være tæt på deres mennesker. Generelt er Labrador Retriever blide og venlige hunde, der passer godt ind i enhver familie. De lever også længe og kan blive 12 til 14 år gamle. Hvis de bliver plejet regelmæssigt, er de også meget sunde hunde.

Forskellen mellem Labrador og Golden Retriever

Golden Retriever og Labrador Retriever er begge mellemstore hunde med en kraftig, atletisk kropsbygning. Begge racer er særdeles intelligente, lærenemme og venlige og egner sig derfor godt som familiehunde. Der er dog også nogle vigtige forskelle mellem de to racer. En vigtig forskel er udseendet. Golden Retriever har længere og mindre glansfuld pels end Labrador Retriever og findes i farverne guld, creme og rød. De har også længere ører og en slankere og mindre kraftig kæbe end Labrador Retriever. En anden forskel er personligheden. Golden Retriever er generelt lidt roligere og mere afslappede end Labrador Retriever og har mindre tendens til at blive overdrevent begejstrede. De er også mindre kontaktsøgende og vil nogle gange gerne have mere tid for sig selv. Labrador Retriever er derimod meget kontaktsøgende og vil gerne være tæt på deres mennesker. De to racers oprindelse er også forskellig. Golden Retriever stammer oprindeligt fra Skotland, hvor jægere brugte dem som apporterende hunde. Labrador Retriever stammer derimod fra Canada, hvor fiskere brugte dem som arbejdshunde. Sammenfattende er der både ydre og personlighedsmæssige forskelle mellem Golden Retriever og Labrador Retriever. Begge racer egner sig godt som fremragende familiehunde, men de har forskellige personligheder og udseender. Det er vigtigt at sætte sig ind i begge racer og vælge den, der passer bedst til ejerens behov og præferencer.

Oprindelse og racens historie

Der findes forskellige teorier om racens præcise oprindelse. Det fortælles, at hunde fra den canadiske provins Newfoundland, som også omfatter Labradorhalvøen, i midten af 1800-tallet kom til Storbritannien med fiskere, hvor avlen især blev fremmet i adelige kredse. De første hunde skulle have været den såkaldte St. Johns vandhund, som især blev brugt som arbejdshund af fiskere i de meget vandrige områder i Canadas nordøstlige regioner. St. Johns-hunden havde en tæt, sort pels og de typiske hvide pletter på brystet og poterne. Hunden var en fremragende svømmer og meget kulderesistent, hvilket var særligt vigtigt i dens hjemland med det meget kolde, arktiske klima. Forfædrene til denne hunderace kom sandsynligvis til Nordamerika med britiske bosættere i 1600-tallet, så racens oprindelse formentlig skal findes i Storbritannien. St. Johns-hunden, som var særligt velegnet til arbejde i vand, blev i stigende grad avlet i en jagtlig retning ved at blive krydset med forskellige britiske jagthunderacer. Dermed opstod en ny jagthunderace, der bruges til apportering under jagt på fuglevildt og småvildt. 

Væsen og karakter

Labrador Retriever beskrives som meget venlige og godmodige hunde, der også er populære familiehunde, fordi de er meget knyttede til og kærlige over for børn. Hundene har et konstant behov for at gøre deres ejer tilpas. Denne adfærd kaldes også “will to please” og gør det meget lettere at opdrage hunden, selvom det naturligvis også afhænger af opdragerens adfærd. Dyrene har dog ikke et særligt stærkt jagtinstinkt, da deres opgave er at apportere allerede dødt vildt og ikke at jage levende vildt. Det gør dem også attraktive for familier, hvor der ikke bliver gået på jagt. Hundene har stadig brug for motion, for de er arbejdshunde, der skal aktiveres. Labrador Retriever elsker stadig vand og apporterer derfor gerne bolde eller pinde fra vandet. 

Labrador retrieverens udseende

Labrador retrievere er mellemstore hunde med en kraftig kropsbygning. Kroppen med lige ryg, kort lænd og bredt bryst er kompakt og robust, og benene er stærke og lige. Hovedet er bredt med tætsiddende hængeører og brune øjne. Et karakteristisk træk ved labrador retrievere er den meget tykke, runde og tæt behårede hale. Den fungerer som et ror i vandet og minder om en odderhale. Hanner bliver 56-57 centimeter høje ved skulderen, mens tæver med 54-56 centimeter er lidt mindre. Pelsen er altid ensfarvet og kan være sort, gul eller chokoladebrun. Hundene har ofte en hvid plet på brystet. Pelsen er kort, glat og vejrbestandig. Racestandarden anerkender kun én type labrador retriever, men med tiden er der alligevel udviklet to forskellige avlslinjer, som kaldes “arbejdstypen” og “showtypen”. 

Opdragelse og pasning af hunden

Labrador Retriever er meget venlige og nemme at opdrage, og derfor er de meget populære blandt familier. Hundene er ukomplicerede og kan også nemt opdrages af begyndere uden problemer, hvis de grundlæggende regler for hundeopdragelse følges. Masser af kærlighed, men også tålmodighed og klare, konsekvente beskeder er afgørende, så hunden forstår, hvad den skal og ikke skal gøre. Hunden kan ikke forstå, hvis du pludselig forbyder den noget, som den kort forinden stadig måtte. Derfor anbefales det at gå på hundeskole, så hunden lærer de almindelige kommandoer og at omgås andre hunde. Hundeejere skal vide, at de skal holde, fodre og pleje deres hund på en måde, der passer til dens behov. Dyret må ikke udsættes for smerte eller lidelse, der kan undgås. Labrador Retriever har også brug for masser af motion. En stor have ville være ideel, men er ikke et krav, da lange gåture med ejeren også opfylder behovet. 

Ernæring af Labrador Retriever

Hunde er kødædere. Derfor er det enormt vigtigt, at hunden får tilstrækkeligt med kød af god kvalitet. Indmad og fisk er også gode muligheder. Hvis kosten ikke er tilstrækkeligt afbalanceret eller ligefrem er rent vegetarisk, vil det før eller siden føre til mangelsymptomer eller sygdomme. Labrador Retriever spiser meget og gerne. Derfor er det meget vigtigt at beregne portionerne præcist, så hunden ikke overfodres og tager på i vægt. Overvægt kan hurtigt opstå ved forkert fodring og er langsom at komme af med igen. Det går ud over hundens sundhed og kan i værste fald forkorte dens levetid. Et kvalitetsfuldfoder, der forsyner hunden med alle nødvendige næringsstoffer, er meget vigtigt. Det er ligegyldigt, om det er våd- eller tørfoder. Biologisk artskorrekt råfodring egner sig også til Labrador Retriever, men der bør udarbejdes en præcis plan for ingredienser og mængder, så foderet bliver afbalanceret og sammensat korrekt. Som hovedregel bør hunde af denne størrelse få deres dagsration fordelt på to måltider for at forebygge, at mave-tarm-kanalen overfyldes, og at mavesækken drejer rundt, hvilket er livstruende.

Sundhed, forventet levetid og almindelige sygdomme

Sunde Labrador Retriever kan, hvis de holdes på en måde, der passer til racen, får den rette kost og får nok motion, blive omkring 10-12 år. Det er næsten over gennemsnittet for hunde af deres størrelse. Når du vælger hund, er det også vigtigt at se på forældredyrene, da hunde kan have arvelige sygdomme, som først opdages med tiden og kan påvirke hundens helbred alvorligt. Sygdomme i bevægeapparatet forekommer hyppigere, for eksempel hofteledsdysplasi eller albuedysplasi. Hunde, der skal godkendes til avl, skal derfor først undersøges med røntgenbilleder for så vidt muligt at udelukke sådanne sygdomme. Labrador Retriever kan også få øjensygdomme, som i nogle tilfælde endda kan føre til blindhed. En anden sygdom er Labrador-myopati, som er specifik for racen. Den medfører muskelsvind og hurtig udmattelse, men stabiliserer sig som regel, når hunden er omkring et år gammel. Andre sygdomme som epilepsi eller lammelser som følge af rygmarvssygdomme forekommer også hyppigere hos Labrador Retriever. Derfor er det meget vigtigt, at hundeavlen foregår hos en seriøs opdrætter. 

Pelspleje af Labrador Retriever

Labrador Retrieverens pels er meget nem at pleje og renser næsten sig selv. Afhængigt af hvor beskidt hunden er, og hvilket terræn den har været i, kan du også forsigtigt gnide den tør med et stort, tørt håndklæde. Om foråret og efteråret, når hunden fælder, kan det betale sig at børste den regelmæssigt, så i det mindste nogle af de løse hår holdes ude af huset og bilen. Hvis hunden allerede som hvalp vænner sig til regelmæssig pleje som børstning eller kontrol af tænder og ører, accepterer den det også og nyder i bedste fald den ekstra opmærksomhed, den får.

Aktiviteter og træning

Labrador Retrieveren er kendt for at være en meget aktiv hund, der elsker at bevæge sig. Den har brug for at få brændt energi af hver dag og kræver derfor en ejer, der kan give den mulighed for det. Lange gåture og apportlege med bold, pind eller frisbee er derfor et must for dig, der har en Labrador Retriever, hvis du vil have en afbalanceret, sund og glad hund. Ud over jagt, som racen oprindeligt blev avlet til, kan mange hundesportsgrene som agility, dog dancing eller lydighed også give Labrador Retrieveren passende og tilstrækkelig aktivering. Labrador Retrieveren er endda særdeles velegnet til at blive trænet som søge- og katastrofehund eller førerhund.

Ulemper ved Labrador Retriever

På grund af sin store åbenhed og venlighed over for mennesker er Labrador Retriever en perfekt familiehund, som selv små børn ikke behøver at være bange for. Til gengæld egner en hund som denne sig ikke særlig godt som vagthund. Med sit venlige og legesyge væsen ville den næppe stille sig gøende i vejen for en eventuel indbrudstyv. Et andet punkt, man skal være opmærksom på, er dens store appetit. Hvis man ikke passer på, overfodrer man hunden, så den bliver overvægtig og lider under det. Dagsrationerne skal altid beregnes nøje og holdes øje med. Godbidder bør heller ikke gives uden omtanke, men altid med fuldt overlæg. Hvis der står en skraldespand med madrester, som er let at åbne, i nærheden af en Labrador Retriever uden opsyn, kan den også blive væltet eller gennemrodet. Et andet vigtigt aspekt er fældningsperioden. I denne periode har hundene tendens til at fælde meget. Hundens korte og stive hår ender overalt og er ikke kun et problem for allergikere.