
Racen “Deutsch Kurzhaar” er en af Europas ældste jagthunderacer. Den første stambog for denne race, som allerede blev avlet fra midten af 1700-tallet, stammer fra 1897. Her blev racestandarden blandt andet fastlagt af prins Albrecht zu Solms-Braunfeld.
Deutsch Kurzhaar blev oprindeligt avlet ud fra stående jagthunde fra Middelhavsområdet, især Italien, Flandern, Frankrig og Spanien.
Her havde forfædrene til DK, de såkaldte pointere, allerede tidligt fungeret som pålidelige jagthjælpere.
| Størrelse: | Hanner: 62-66 cm, tæver: 58-63 cm |
| Vægt: | Hanner: 25-32 kg, tæver: 20-27 kg |
| Farver: | Leverfarvet, brun, sort-hvid, brun-hvid, leverfarvet-hvid |
| Pelsstruktur: | kort, tæt og fast |
| Forventet levealder: | op til 14 år |
| Egnet som: | jagthund, jagtfølgehund, slædehund |
| Karakter: | trofast, intelligent, lærenem, viljestærk, modig |
| Aktivitetsniveau: | højt |
| Vandglæde: | høj |
| Børnevenlig: | ja |
| Socialt sind: | højt |
| Familiehund: | ja |
| FCI-gruppe: | 7: Stående jagthunde |
Deutsch Kurzhaar regnes for at være en meget jagtglad og aktiv hund, hvis anlæg med den rette håndtering og opdragelse fra sin hundefører gør den til en dygtig jagthjælper. Den beskrives blandt andet som:
Racen regnes for at være omgængelig over for mennesker og andre hunde. På grund af dens jagtinstinkt betragter den dog som regel katte, rovdyr, skadedyr og andre dyr som bytte.
Da den er meget knyttet til sin fører, er det vigtigt, at dens mennesker præger den personligt fra en tidlig alder. Træningen bør være konsekvent, men også kærlig og præget af positiv forstærkning.
Den korthårede hønsehund regnes for at være en meget elegant og tiltalende hunderace. Uindviede ser ofte de ensfarvet mørke varianter som en ung og meget slank labrador.
I mange illustrationer bruges den korthårede hønsehund på grund af sit udseende som den klassiske jagthund – især når det gælder stående positioner.
Den korthårede hønsehund har en helt lige ryglinje, et dybt og bredt bryst, høje og muskuløse ben samt et velproportioneret hoved med hængende ører og moderat udviklede læber.
Det brede og lange næseparti går over i en muskuløs hals. Den har desuden et venligt og vågent blik.
Næsen er sort eller brun, afhængigt af pelsfarven.
Som navnet antyder, har den korthårede hønsehund kort pels, som bør være meget tæt og fast, når hunden er sund. Pelsen føles hård og beskytter hunden mod fugt og kulde. Tilladte pelsfarver er:
Hos en sund og korrekt ernæret korthåret hønsehund bør pelsen have en tydelig glans.
På grund af sin store smidighed og trang til bevægelse bør den korthårede hønsehund have tilstrækkelig plads til at bevæge sig rundt derhjemme og gode muligheder for at løbe frit.
På grund af sin tætte tilknytning til hundeføreren og mennesker, den kender, bør den korthårede hønsehund altid bo sammen med familien.
Racen anses for at være meget social og egner sig ikke til at blive holdt i hundegård.
Hunden bryder sig ikke om at være alene, men vil gerne være sammen med sin familie. Hvis den efterlades alene, kan den udvikle separationsangst. Keder den sig, benytter den også enhver lejlighed til at stikke af eller finder på sine egne aktiviteter. Det er som regel ikke til stor glæde for dens mennesker.
Den korthårede hønsehund er og bliver avlet specifikt til jagt. Selvom den er familie- og børnevenlig, bør den ikke betragtes som en ren familiehund.
Som jagthund har den brug for at få afløb for sit jagtinstinkt. For jægere er disse stående hunde ideelle partnere. Når hunden står for vildt, stivner den midt i bevægelsen, så snart den får fært af vildt. Ofte løfter den samtidig et forben og fastholder byttet med blikket. Den bliver stående i denne position, indtil jagtpartneren giver den en anden kommando. At stå for vildt ligger den lige så meget i blodet som at opspore og apportere byttet.
Hvalpe af korthåret hønsehund bliver derfor – i hvert fald i Tyskland – som regel kun solgt til jægere, der kan dokumentere, at de kan tilbyde hunden passende forhold og jagtudøvelse, der lever op til dens behov. Hunden har brug for masser af motion og næsten konstant beskæftigelse. Den vil også gerne udfordres. Hvis disse behov ikke opfyldes, bliver hunden hurtigt ude af balance, destruktiv og nervøs.
Den korthårede hønsehund er bestemt ikke en såkaldt begynderhund, altså en hund, man bør anskaffe sig som nybegynder uden erfaring med hunde.
Som nævnt er den korthårede hønsehund ganske vist meget social, lærenem, førerorienteret og intelligent, men den er også egenrådig og til tider stædig og lidt uregerlig. Den korthårede hønsehund gør gerne, sagt lidt bramfrit, sit eget og følger sine instinkter, hvor den kan.
Det kan få konsekvenser, som er svære for hundeføreren at forudse og ubehagelige at håndtere. Derfor bør det være meget vigtigt for hundeføreren, at hunden adlyder.
Tidligere blev også den korthårede hønsehund – ligesom stort set alle jagthunde – opdraget med hård hånd, som regel med straf og endda slag. I dag bruger man dog oftest positive incitamenter og belønning, når hunden udviser den ønskede adfærd.
Denne metode falder hunden mere naturligt, og risikoen for, at den bliver skræmt af hård opdragelse eller ligefrem bliver bange eller i værste fald selv aggressiv, er betydeligt mindre.
Det er også vigtigt med tidlig socialisering, så hunden kommer godt ud af det med andre dyr, som den ikke skal betragte som bytte, og med andre jagthunde. Her kan besøg på hvalpe- og jagthundeskole samt en tur i zoologisk have i snor og på passende afstand hjælpe.
Her kan den korthårede hønsehund vænne sig til, at der findes mange andre dyr end byttedyr, som den ikke behøver at interessere sig synderligt for, og som den helst bare skal lade være i fred.
Som for alle jagthunde af dens størrelse bør kosten til en Deutsch Kurzhaar også være sammensat, så den får de proteiner og vitaminer, kroppen har brug for til at klare både jagt og fysisk krævende fritidsaktiviteter. Den bør også få så naturlig, altså kødrig, og afbalanceret kost som muligt for at bevare sin atletiske kropsbygning.
En god måde at give hunden store portioner kød på er BARF. Foderet består af råt kød fra kvæg, får, heste og andre slagtedyr, dog ikke svin. Råt svinekød kan udgøre en sundhedsrisiko for hunde, f.eks. på grund af Aujeszkys sygdom.
For at sikre en varieret og afbalanceret kost er det også en god idé jævnligt at tilbyde hunden kogte grøntsager sammen med frisk kød osv.
Jagthunde har ganske enkelt ikke brug for korn som hvede og majs, og når du fodrer med tørfoder, bør du altid sørge for, at den slags korn kun indgår i meget små mængder.
Lidt kogte ris er fint en gang imellem, og risvand kan endda gøre underværker ved mave-tarmproblemer.
Som udgangspunkt bør en voksen Deutsch Kurzhaar få 2-3 måltider om dagen, helst på faste tidspunkter, så de er med til at skabe en fast dagsrytme.
Hvalpe har brug for tre til fire måltider om dagen. Små godbidder eller pølsestykker egner sig godt som belønning under træningen. Belønninger og snacks mellem måltiderne bør regnes med i den samlede fodermængde. Det er også vigtigt, at hunden altid har adgang til vand. Til turen findes der praktiske drikkeflasker med integreret skål.
Som ægte naturelsker kommer Deutsch Kurzhaar selvfølgelig ofte i kontakt med ting, der gør den beskidt. Den snuser gerne rundt i våde, mudrede løvbunker, ruller sig på enge og i skove og strejfer gennem tæt krat i al slags vejr uden at tænke på, om den bliver beskidt – tværtimod: Som intelligent jæger forsøger den endda at overdøve sin egen lugt ved at rulle sig i det fri.
Den går også gerne i vand af enhver slags.
Men bare rolig: På grund af sin pelsstruktur er Kurzhaar generelt ret nem at pleje. Grovere snavs, burrer og lignende sætter sig kun sjældent fast i den korte, tætte pels. Som regel er det nok at børste Kurzhaar med en almindelig hundebørste eller en plejehandske for at holde pelsen ren, og heldigvis tørrer den også ret hurtigt.
Kurzhaar går også meget op i sin egen pelspleje og renser ofte selv pelsen med tungen, når den kan. Den er heller ikke lige så modtagelig som andre hunderacer for skadedyr og parasitter som pelslus, hjortelusfluer, flåter osv. Desuden opdager hundeføreren dem som regel hurtigt og kan fjerne dem.
Et bad eller brusebad er kun nødvendigt, hvis hunden er virkelig beskidt, og derfor ret sjældent. Hvis hunden kan lide det, kan du dog sagtens skylle den af en gang imellem, også med hundeshampoo.
Som nævnt flere gange har Deutsch Kurzhaar et naturligt stort behov for motion og vil gerne udfordres regelmæssigt både fysisk og mentalt. Den løber helst frit omkring og udforsker omgivelserne med sin fine næse. Her er det vigtigt, at hunden adlyder og altid kan kaldes til sig, så du kan beskytte den og andre mod fare. Naboens kat har sikkert allerede måttet redde sig op i et træ for en Deutsch Kurzhaar, og især unge hunde kan indimellem lade jagtinstinktet løbe af med sig.
Gode måder at udfordre Deutsch Kurzhaar på, så dens behov bliver opfyldt, er jogging, cykling samt apportering og henteøvelser på land og i vand. Også lange gåture på mindst to timer om dagen i alt og indimellem en udfordring for dens fine lugtesans glæder DK'en meget.
En rigtig god motionsform, der også er velegnet til socialisering, er at tumle og lege med andre hunde.
For jægere er den største ulempe ved Deutsch Kurzhaar, at de ikke er særligt nyttige til gravjagt. Ellers regnes de dog for at være alsidige jagthunde, der kan hjælpe jægeren effektivt ved næsten alle former for jagt.
For ikke-jægere kan ulempen være, at Deutsch Kurzhaar har et stærkt jagtinstinkt og derfor også et stort behov for motion. Det bør dog ikke gå ud over racen. I stedet bør man spørge sig selv, hvorfor man vil holde en brugshund, som man i bund og grund ikke rigtig kan bruge til noget.
Spørgsmålet om, hvorvidt en hunderace passer til en person eller ej, kan heller ikke besvares endegyldigt og generelt for Deutsch Kurzhaar. Én ting er dog sikkert: På grund af dens stærke jagtinstinkt og århundredlange avl til jagt er Deutsch Kurzhaar først og fremmest en hund til jægere og bør ikke holdes som ren familiehund – og slet ikke som skødehund. Det lever ganske enkelt ikke op til dens behov.
Hvis du overvejer at anskaffe dig en Deutsch Kurzhaar, bør du først sætte dig grundigt ind i racens profil og overveje nøje, om du kan opfylde hundens behov og stå for dens træning, og om du har tid og tålmodighed nok til det. Du bør også tage højde for familiens forhold i de kommende år. En DK er meget knyttet til sin fører og har brug for tilstrækkelig opmærksomhed og omsorg fra sin ejer hele livet.
Det vigtigste spørgsmål er altså grundlæggende: Passer en Deutsch Kurzhaar til mine livsomstændigheder?