Hvilken løbslængde til hvilket kaliber?

Det er især den nylige ”frigivelse” af lyddæmpere til jægere*, der har gjort løbslængde til et større emne igen i de seneste år. I mange jagt-, våben- og ballistikfora finder man efterhånden indlæg, hvor der ivrigt diskuteres,  hvordan løbslængden i samspil med det pågældende kaliber påvirker projektilets virkning, hastighed, bane og energi. For mange, der nu vil have eftermonteret et gevind på løbet for at kunne bruge en lyddæmper, er emnet blevet aktuelt. Ved sådan en efterbearbejdning af løbet bliver det som regel  afkortet.

Mange bliver derfor nervøse ved tanken om et sådant indgreb på deres våben og frygter især, at de efterfølgende får problemer med præcisionen. Men hvordan spiller løbslængde og kaliber egentlig sammen? Og hvor meget reducerer en afkortning af løbet projektilhastigheden og projektilets energi, når ladningen er den samme?

Der er ganske enkelt for mange parametre, der har betydning for projektilhastigheden, til at det desværre kan besvares med en generel formel. Ud over kaliber er parametre som hylstervolumen, projektilform og krudtets forbrændingsforløb også relevante. Især sidstnævnte kan variere fra patron til patron.

Selv for standardkalibre til rifler med hylsterlængder på 60 til 65 millimeter, som for eksempel 7 x 64 eller  .30-06  Spr., er hastighedsforskellen som regel 30 m/s til omkring 50 m/s på grund af disse variationer, når løbslængden er mellem 660 millimeter og 510 millimeter.

Hvor meget en afkortning af løbet øger disse forskelle, afhænger næsten altid af kombinationen af det anvendte løb, kaliber, projektiltype osv. Et grundlæggende effekttab efter afkortning af løbet kan dog som regel dokumenteres. Det skal dog siges, at effekttabet ved afkortning af løbet i det omfang, våbensmede anbefaler, som regel er så begrænset, at det ikke får de store konsekvenser for jagtbrug. Om et projektil på over 160grs. rammer målet med 780m/s eller 740m/s, gør næppe nogen forskel for jagtresultatet, selv ved en drivjagt, hvor man som bekendt også skyder på vildt i bevægelse. 

Det er derfor altid vigtigt først at indhente en faglig vurdering fra en sagkyndig, som regel den våbensmed, du har tillid til, og spørge vedkommende om den planlagte afkortning af løbet, også med hensyn til det anvendte kaliber og den anvendte ladning.

Det er almindeligt kendt, at forskellige ladninger i samme kaliber, affyret fra det samme våben, kan give forskellige træfpunkter. Projektilhastighed og projektilenergi varierer også alt efter ladningen. Omvendt kan de nævnte egenskaber også variere, når den samme ladning bruges i to forskellige våben af samme kaliber. 

Det står altså fast, at skudresultatet afhænger af så mange parametre, hvoraf løbslængde og kaliber kun er to, at jægeren altid bør sikre sig inden jagten, at den valgte kombination af våben, lyddæmper og ammunition giver det ønskede resultat med hensyn til træfpunkt og projektilvirkning. Hvis der efter montering af lyddæmperen eller enhver anden konstruktionsmæssig ændring af våbnet konstateres en afvigelse, bør man prøve sig frem med en anden ladning, indtil det ønskede resultat opnås igen.

*Der menes ændringen af WaffG af 01.09.2020, som skulle gøre det muligt for jægere at bruge lyddæmpere under jagt i hele Tyskland