
Besiddelse af mange forskellige våben er begrænset ved lov eller helt forbudt. Her får du et overblik for forhandlere samt brugere og operatører af handelsplatforme.
(Bemærk: Listen gør ikke krav på at være fuldstændig! Oplysningerne gives uden garanti!)
Krigsvåben omfatter alle våben, der er omfattet af loven om kontrol med krigsvåben.
De fleste fuldautomatiske skydevåben er krigsvåben og dermed allerede omfattet af forbuddet mod krigsvåben. For at sikre fuldstændighed nævnes de dog endnu en gang udtrykkeligt i loven.
Pumpguns, såkaldte “Pump-Guns”, er forbudt hvis
”Forklædte våben” betyder her våben, der er forklædt som andre genstande. Denne forbudte gruppe af genstande omfatter både skydevåben og blankvåben. Det gælder for eksempel pistoler forklædt som kuglepenne, telefoner eller lommelygter samt dolke forklædt som kamme eller sabler forklædt som spadserestokke eller paraplyer.
Våben, der kan skilles yderligere ad, klappes sammen, skydes sammen eller forkortes mere, end hvad der er almindeligt til jagt eller sport. I praksis er det ekstremt besværligt at skelne mellem et sådant “krybskyttevåben” og et lovligt våben, der kan skilles ad (Take-Down-Gewehr) – i det enkelte tilfælde skal en relevant fagafdeling hos LKA eller BKA træffe afgørelsen. Vigtige tegn på, om et våben, der let kan skilles ad, er en forbudt genstand:
Flerskudshåndvåben, der er fremstillet efter 01.01.1970, har en kaliber under 6,3 mm og ikke udelukkende drives af tændsatsen.
Stålrør er slagvåben. I modsætning til køller, stænger eller rør er de bøjelige, for eksempel på grund af et fjedrende element. Stålrør kan ofte skydes sammen. De er som regel forsynet med en vægt i enden, for eksempel et metalhoved. Stive teleskopbatoner hører ikke til stålrør, og det er ikke forbudt at eje dem, men de må ikke bæres offentligt. Stålrørenes bøjelige egenskab er deres væsentligste kendetegn, da den forstærker slagvirkningen.
Slagvåben er bøjelige genstande som gummislanger, remme og reb, hvor enden er gjort tungere med metal eller et lige så hårdt og tungt materiale. Materialets bøjelige egenskaber forstærker slagets virkning.
Et slagvåben beskytter hånden, når du slår med knytnæven. Det gør det muligt at slå hårdere, fordi risikoen for at skade hånden mindskes. Desuden er slagvåben hårdere end hænder – slagene bliver væsentligt hårdere.
Handsker fyldt med kvartssand, ofte kaldet »sandhandsker«, hører derimod ikke til de forbudte genstande, men er af den tyske forbundsdomstol blevet klassificeret som et farligt redskab i henhold til §224 StGB. Brug af handsker med kvartssand kan derfor vurderes som farlig legemsbeskadigelse.
Også bearbejdede hverdagsgenstande, der har samme funktion som et slagvåben og er beregnet til at blive brugt sådan, er omfattet af forbuddet.
Kastestjerner har været forbudt i Tyskland siden 2003. Forbuddet gælder både kastestjerner med slebne klinger og uslebne eksemplarer. Kastestjerner er især kendt fra popkulturen og kaldes ofte "ninjastjerner".
Molotovcocktail er betegnelsen for forskellige brandbomber, der kastes. At kaste dem mod personer betragtes juridisk som drabsforsøg.
Irriterende sprayapparater er apparater, der sprøjter irritationsgas eller peberspray. Et apparat med irritationsmiddel indeholder en spraydåse som ladning og kan altså lades. En spraydåse med peberspray er derfor ikke et apparat med irritationsmiddel. Irriterende sprayapparater er forbudte, hvis det officielle kontrolmærke fra Physikalisch Technische Bundesanstalt mangler.
Præcisionsslangebøsser er slangebøsser, hvor præcisionen skyldes en armstøtte og eventuelt et sigte. Selv hvis der ikke er monteret en armstøtte, er muligheden for at montere en på slangebøssen nok til, at den kategoriseres som en præcisionsslangebøsse.
Et kvælningsvåben, også kaldet en “nun-chaku” eller “kvælningsstok”, kan bruges til forskellige former for angreb (slag, fastholdelse, kvælning) og er forbudt i Tyskland. Det består som regel af to lige lange træstokke (ca. 30 cm), der er forbundet med en kæde (ca. 15 cm lang). Også “soft-nun-chakuer”, der er konstrueret til træning og består af plastrør beklædt med skum og forbundet med en snor, er omfattet af forbuddet, ligesom alle andre varianter.
På faldknive falder klingen, der er skjult i knivskaftet, ud af skaftet ved hjælp af tyngdekraften eller en svingbevægelse og låses derefter fast.
På springknive accelereres og låses klingen, der er skjult i grebet, ved at udløse en fjeder. Undtaget fra forbuddet mod springknive er dem, der åbner til siden, hvis klinger ikke er slebet på begge sider og højst rager 85 mm ud af grebet. Disse knive er dog klassificeret som våben, og det er først tilladt at eje dem fra man er fyldt 18 år. Det er en overtrædelse af ordensreglerne at bære de tilladte springknive offentligt.
En knytniv er en kniv, hvor klingen er monteret i en vinkel på 90° i forhold til grebet. Grebet ligger altså på tværs af håndfladen, når kniven bruges efter hensigten, mens klingen kommer frem mellem enten lang- og ringfingeren eller lang- og pegefingeren. Denne konstruktion gør det muligt at lave meget små og kompakte knive. Knytnive gør det muligt at skære særligt præcist og uden at bruge mange kræfter fra håndleddet, og derfor er de meget populære blandt jægere og lignende, og tidligere også blandt buntmagere, til at brække vildt op, flå og partere det. Grebets placering gør det muligt at stikke kraftigt, især i kombination med en dolkklinge, hvilket er begrundelsen for forbuddet.
En butterflykniv kaldes også en balisong og er en foldekniv med todelte, drejelige håndtag. Betegnelsen balisong stammer fra tagalog og er sammensat af de to ord balí („brække“) og sungay („horn“). Balisongen stammer fra Filippinerne og var ifølge legenden en arbejdskniv for fiskere. På grund af den karakteristiske måde, kniven svinges op på, bruges den af kriminelle til intimidering ved røverier, ligesom springkniven.
Panserbrydende projektiler er panserbrydende og må derfor ikke besiddes af civile.
Projektiler med bedøvende stoffer er omfattet af forbuddet, hvis de er beregnet til angrebs- eller forsvarsformål.
Disse patroner er også forbudt, hvis de er beregnet til angreb eller forsvar og ikke har et officielt prøvemærke.
Sabotammunition er patronammunition til skydevåben med riflede løb, hvor projektilerne har en mindre diameter end feltdiameteren i de tilhørende skydevåben og er omgivet af en driv- og styrehylster, som adskilles fra projektilet, når det forlader løbet. Det oprindelige formål med sabotprojektiler er at få projektilet til at opnå en meget højere hastighed end almindelig ammunition i samme kaliber. Forbuddet skyldes dog, at projektiler fra sabotammunition ikke efterlader spor fra løbet og derfor ikke længere kan knyttes til det pågældende løb. Forbuddet gælder kun ammunition til riflede løb.
Kun “Grenaille”-ammunition, som kan affyres fra godkendte gas- og signalvåben.
Irriterende spraydåse uden godkendelsesmærke
Med godkendelsesmærke fra BKA er det tilladt at bære den klar til brug uden våbentilladelse. Kun dåser med CS- og CM-gas er omfattet af disse bestemmelser, ikke peberspray.
Det drejer sig om genstande, der er konstrueret til at påføre skader med anden energi end mekanisk energi. Det omfatter for eksempel elektriske impulsvåben, også kaldet „elektrochokvåben“, hvis de ikke har det relevante mærke fra Physikalisch Technische Bundesanstalt. Mærket er især nødvendigt for at dokumentere, at de ikke er sundhedsskadelige. Elektriske impulsvåben til afstandsbrug som „Taser“, der overfører den elektriske impuls via affyrbare elektroder eller en ledende væskestråle, er også forbudt.