
Jagtlovgivningen inddeler blandt andet vildtet i Tyskland i højvildt og småvildt. Begreberne har historisk oprindelse. Højvildt omfatter de vildtarter, hvis jagt blev særligt værdsat, og som derfor var forbeholdt den høje adel (høj jagt). Jagt på småvildt måtte derimod også drives af andre stænder (lavere adel, velhavende borgere osv.).
I dag omfatter højvildt alt klovvildt med undtagelse af råvildt. Desuden regnes urfugl, kongeørn og havørn som højvildt. Alt andet vildt hører til småvildtet.