
En stutzen er en riffel, hvor forskæftet går helt ud til mundingen. Det opnås først og fremmest med et længere forskæfte, men stutzen har traditionelt også ofte kortere løb end rifler med halvt skæfte.
Ved rifler med korte løb, og dermed også mange stutzen, er der risiko for, at patronernes drivladning ikke brænder helt af, før projektilet har forladt løbet. Hvis det sker, opnår projektilerne ikke den hastighed, de er konstrueret til. Desuden kan mundingsknald, mundingsflamme og rekyl være kraftigere.
Den største fordel ved en stutzen er dens udseende, og desuden kan riflen lægges an helt ude ved mundingen. På våben med halvt skæfte er det på grund af rekylspringet ikke muligt at lægge løbet direkte an og dermed afgive et præcist skud. En væsentlig ulempe ved en stutzen er, at der ikke kan skrues en lyddæmper på.
En stutzen skal ikke forveksles med en bjergstutzen.