Stålhaglprøvning

Klassisk blyammunition bliver i stigende grad erstattet af blyfri ammunition. Jægere tager i bedste fald kritisk imod denne udvikling, der skyldes omfattende blyforbud, for blyfri hagl har ballistiske ulemper:

For det første er stålhagls flyveegenskaber dårligere end blyhagls. Blyhagl kan om nødvendigt skydes længere, da de overfører mere energi til målet. Med stålhagl skal man holde sig til en maksimal afstand på ca. 30 meter. At blyhagl overfører mere energi til målet, skal også tages i betragtning ved valg af haglstørrelse: Ved blyfri ammunition bør haglene være lidt større end ved blyhagl. 

En anden ulempe ved stålhagl er, at de lettere kan afbøjes. Ved skud mod hårde overflader eller vand fra en flad vinkel er der større risiko for rikochetter med blyfri hagl. Det er også noget, jægere kritiserer ved blyfri riffelammunition, fordi fareområdet dermed bliver betydeligt større.

For at kunne skyde med blyfri hagl fra haglvåben skal de være prøvet til stålhagl. Det skyldes følgende egenskaber ved stål eller blødt jern: 

Stålhagl er væsentligt hårdere end bly, men har en lavere massefylde

Ud over de allerede nævnte medfører det følgende:

• Flere enkelte hagl ved samme ladning og haglstørrelse
• Større gennemslagskraft trods lavere anslagsenergi
• Haglskålen mister hastighed hurtigere
• De enkelte hagl deformeres ikke længere i løbet, fordi de er for hårde. Da stålhagl ikke giver efter, øges belastningen af løbet, og enkelte hagl presses desuden sidelæns ud – risiko for randhagl
• Mindre dræbende virkning under jagt – haglene trænger dybere ind i vildtkroppen, men afgiver mindre chokenergi.

Det betyder følgende for ammunitionen:

For at opnå samme ydeevne som med en blyholdig patron skal blyfri haglammunition være kraftigere ladet. For at undgå, at de hårde hagl belaster løbet, skal patronerne have andre forladninger, så der ikke opstår kontakt. Prøvningen til stålhagl (markeret på løbet med en lilje) viser altså, at våbnet kan klare den større belastning.