
I europæisk lovgivning tager bestræbelserne på at begrænse brugen af blyholdig ammunition til, ikke kun på jagt, men også inden for sportsskydning. Denne udvikling kan få betydelige konsekvenser for sportsskyttefællesskabet.
Bly er kendt for sin høje densitet. For at fremstille projektiler uden bly, men med samme vægt, skal de have et større volumen, når de laves af andre materialer. Da projektilernes diameter er bestemt af kaliberen, bliver projektilerne uundgåeligt længere. Det udfordrer producenterne, som enten skal overholde kalibermålene eller sætte det større projektil længere ned i hylsteret, hvilket reducerer pladsen til drivladningen. En mindre drivladning kan føre til et kritisk overtryk ved antænding.
Længere projektiler er desuden mere tilbøjelige til at blive ustabile under den frie flugt på grund af en større løftestangseffekt. Det kræver en hurtigere stigning i løbet for at forhindre, at projektilerne slingrer, og for at sikre præcisionen. Der er altså risiko for, at eksisterende våben er mindre præcise med disse længere projektiler.
Alternative materialer er desuden som regel hårdere end bly, hvilket kan medføre øget slitage på løbet. Det er endnu en faktor, der potentielt påvirker skydevåbnenes levetid og vedligeholdelsesomkostninger.
Et aspekt, man heller ikke bør undervurdere, er prisen. Blyfri ammunition er ofte betydeligt dyrere end traditionel ammunition med blyprojektiler. For jægere, der kun bruger en eller to æsker ammunition i løbet af sæsonen, er prisstigningen måske til at leve med. For sportsskytter, der ofte affyrer tusindvis af skud pr. sæson, kan et forbud mod bly derimod øge udgifterne dramatisk. I nogle tilfælde kan de øgede omkostninger endda blive så store, at de truer sportens eksistens.
Den kommende regulering er derfor en betydelig udfordring for sportsskyttefællesskabet, som skal tilpasse sig både nye materialer og teknologier og samtidig håndtere de økonomiske byrder.