Kort riffelløb
Korte riffelløb er praktiske, fordi riflen er lettere og mere håndterlig på drivjagter. Men også i jagttårnet under den rolige anstandsjagt kan et kort løb være en stor fordel: Hvis vildtet kommer fra en uventet retning, er det lettere at dreje sig mod det uden at hænge fast med det lange, uhåndterlige våben et sted – enhver jæger kender det, når han vender sig efter vildt under anstandsjagten og forsøger at være så stille som muligt, men så rammer løbet eller skæftet højlydt mod jagttårnet.
Et langt løb har dog også sine fordele: Geværets tyngdepunkt flyttes lettere fremad, og våbnet kan holdes mere roligt. Endnu vigtigere er det dog, at tændingen af ammunitionen ved bestemte kalibre og bestemte ladninger kun udfolder sig, hvis løbet er langt nok. Det skyldes, at drivladningen skal bruge en vis tid på at brænde helt af. Hvis projektilet på grund af det korte løb forlader mundingen, før drivladningen er brændt helt af, kan krudtgasserne ikke længere påvirke projektilet: Det er forholdsvis langsomt, mundingsenergien forholdsvis lav, og gastrykket ret højt. Derfor er mundingsknaldet højere ved korte løb end ved lange, mundingsflammen kraftigere, og rekylen større på grund af våbnets lavere vægt. Korte løb påvirker først præcisionen fra ca. 45 cm længde (producenternes oplysninger varierer). Hvis løbet er for kort, kan kvaliteten ikke garanteres.
Kortløbede rifler bruges primært til eftersøgning og af drivende skytter på trykjagter.
